Det danske Studenterhus henvender sig primært til studerende med behov for længere ophold i Paris.
Året rundt tilbyder vi dog mulighed for helt korte ophold i Husets tre gæsteværelser, og om sommeren udlejes ledige værelser på uge- eller månedsbasis.
Hvem kan optages?
KORTE OPHOLD
Huset råder over tre mindre gæsteværelser, såkaldte kupeer, beregnet for helt korte ophold hele året rundt. De er primært ment som gæsteværelser for familie og venner, men kan også benyttes af forskere eller andre, der har brug for en seng og et sted at stille sin kuffert for et par dage.
I sommermånederne juli og august lejer vi ledige værelser ud for kortere ophold.
Ophold på 2 uger og derover har dog første prioritet.
UDVEKSLING
Vi har udvekslingssaftaler med følgende huse:
Den internationale udveksling har fra begyndelsen udgjort én af kerneværdierne for Cité internationale Universitaire. Det danske Studenterhus deltager i Citéens udvekslingsprogram, den såkaldte brassage, der tilstræber en ligelig fordeling af nationale og ikke-nationale residenter på hvert enkelt kollegium. Ca. en tredjedel af de på Huset optagne danske residenter bliver således udvekslet til et andet kollegium i Citéen. Som udvekslet resident er man naturligvis stadig meget velkommen til at besøge Huset og deltage i sociale aktiviteter m.m.
LA CITÉ UNIVERSITAIRE INTERNATIONALE DE PARIS
La Cité Universitaire Internationale de Paris, Den internationale studenterby i Paris, ligger i et smukt anlagt parkområde på knap 40 hektar i det sydlige Paris, og huser i dag knap 6000 studerende fra mere end 130 lande.
Citéens mange huse danner rammen om en lang række kulturelle aktiviteter,
og den imposante hovedbygning, doneret af John D. Rockefeller i 1936, rummer fælles fest- og mødesale, bibliotek, teatersale, restaurant, svømmehal og andre sportsfaciliteter. Citéen har desuden sit eget kor og symfoniorkester. Dertil kommer en række sportsanlæg spredt rundt i parken.
Læs mere
Citéen blev skabt som et fredsprojekt i kølvandet på 1. verdenskrig. Grundlæggeren, den usædvanligt handlekraftige senator, undervisningsminister m.m., André Honnorat, var besjælet af tanken om en ny global, humanisme.
Citéen skulle være et mødested for den internationale akademiske og administrative elite til fremme af mellemfolkelig forståelse og fred i verden.
Efter krigens nedslagtninger var antallet af franske studerende faldet til en tredjedel, og mange levede under kummerlige forhold, så der var også pragmatiske forhold, der talte for ideen.
Sammen med forretningsmanden Emile Deutch de la Meurthe, direktør for det, der senere blev fransk Shell, og rektor for Paris’ universitet, Paul Appell, der også var formand for Folkeforbundets franske afdeling fik han overtalt Paris’ kommune til at stille i første omgang 20 hektar land til rådighed for projektet.
Den 6 juni 1925 blev det første spadestik taget til Citéens første hus, Fondation Deutch de la Meurthe, og i løbet af de efterfølgende syv år opførtes 16 huse, deriblandt det danske. Krisen i 1930’erne betød at tempoet blev sat lidt ned, men allerede i 1939 bestod Citéen af 29 huse med ialt 2400 sengepladser. Under 2. verdenskrig var Citéen besat af tyske tropper, og først i 1950’erne begyndte byggeriet igen at tage fart. Tolv nye huse blev opført i 1950’erne, heraf en del rent franske. I 1960’erne kom yderligere fem til.
Hele området blev fra starten anlagt som en ”Garden City” efter britisk-amerikansk forbillede, men arkitekturen afspejler Citéens diversitet. En række huse er fredede.
Citéen er i dag inde i en god, dynamisk udvikling. En lang række af Citéens huse er blevet renoveret i løbet af de seneste år og flere huse udvider kapaciteten. Parkanlægget er blevet renoveret og der pågår løbende forhandlinger med en række nye lande, deriblandt Kina, Sydkorea og Algeriet, om opførelsen af nye huse. I alt er det vedtaget at opføre op mod 1800 nye studenterboliger frem til udgangen af 2020.